Dagens frokost. Hjemmelavet tunmousse (den sunde slags med tun i vand, fromage frais og citron saft)
I år har jeg ingen nytårsforsætter. I stedet har jeg sat mig nogle mål for 2010. Én af grundene til at jeg tog på i 2009 var alkohol. Jeg drak ca. 1 gang om ugen, og da alkohol både nedsætter forbrændingen + feder, var det med til at sænke mit ønskede vægttab. Derfor har jeg valgt at januar og februar bliver uden alkohol for mit vedkommende. Eneste undtagelse er når jeg skal besøge M - så må vi gerne drikke lidt rødvin som vi plejer. Men det er også den eneste undtagelse. Om jeg kan holde det? Ja, det er jeg helt sikker på at jeg kan. Især når mit mål for 1. marts lyder således: "Være nede på 72 kg". Dvs. omkring 8 kg på 2 månder. Derfor skal der knokles igennem.
Derudover har jeg et mål for 1. april der hedder "løbe 30 min. i træk". Jeg skal nemlig i gang med et 9 ugers løbetræningsprogram hvor jeg løber 3 gange om ugen. Derfor skal jeg have nogle ordentlige løbesko. I dag var jeg i Løberen her i århus og få filmet hvordan jeg løber. Jeg er overpronations løber. De sko jeg ville købe kommer dog på tilbud snart, så jeg venter til da med at købe dem. Og så snart de er købt, starter løbetræningen.
Jeg er topmotiveret, og kan mærke at år 2010 bliver mit år! Har desuden lige takket ja til et vikariat på min praktikplads i dag, da jeg endnu ikke har hørt fra firmaet i Vejle, så jeg starter mandag kl. 8. Jeg håber selvfølgelig på at høre fra Vejle snart og at jeg får jobbet, men det vil tiden vise.