28. maj 2009

Festival om lidt !

... altså i næste uge ;) Onsdag kl. 8 kører vi mod Skive, og så står den ellers på god musik, alkohol og hygge med vennerne indtil søndag formiddag! Jeg glæder mig helt sindssygt. Det kan kun blive godt! Skidt med om der kommer lidt regn! Så længe musikken er i top og selskabet er godt så går det hele nok :)

Men jeg er allerede begyndt at tænke over hvad jeg skal have med i tasken. Jeg gad godt iføre mig dette outfit:

26. maj 2009

Kostume fest..

På fredag har jeg en uges ferie :D Lørdag står den på kostume fest med vennerne og veninderne. Det bliver så godt! Temaet er pirat fest, og her er mit kostume ;)


24. maj 2009

Wonderful sunday!

Jeg har haft en skøn mini-ferie der har stået i vennernes tegn. Har været i byen fredag og i går, og i dag har jeg nydt søndagen med en rigtig god veninde. Vi har blandt andet spist sandwich, været på Baresso og spillet playstation.. oooog spist lækre jordbær. Så alt i alt en perfekt søndag :D I kan lige få et lille glimt af min søndag her (klik på billedet for stort):



Jeg håber I alle har haft en skøn weekend! I morgen starter en ny uge, og ugen efter har jeg heldigvis ferie. Dér skal jeg nemlig til Skive Beachparty :D Shit jeg glæder mig!!!

21. maj 2009

Kropsudsmykning..

Jeg har længe været meget facineret af flotte tatoveringer, og jeg skal også helt sikkert have én selv på et tidspunkt. Men det er en stor ting at få synes jeg, da det er noget man kommer til at have resten af livet, så derfor har det taget mig lang tid at finde ud af hvad det skal være, og ikke mindst hvor den skal være. Men nu tror jeg efterhånden jeg har fundet ud af hvad jeg vil have.

Jeg kigger ofte på nettet for at få inspiration, og i dag faldt jeg over én som gav mig et direkte chok da jeg så den! (Nej det er IKKE sådan én jeg vil have. Trust me!!!) Prøv lige og se den her fætter:



SHIT, det er bare godt lavet!! Og mig som hader edderkopper hoppede i sengen da jeg så den. Puha. Sådan én vil jeg nødigt have på mig :p Men flot ser det jo ud! Det er i hvert fald en meget dygtig tatovør der har lavet den. Hvad med jer, er der nogen af jer der har eller overvejer at få tatoveringer?

20. maj 2009

God weekend!

Jah, jeg har weekend nu, og det er jo skønt! Lige nu ser jeg aftenens afsnit af Paradise Hotel (ja, jeg ser Paradise - jeg indrømmer det gerne :p) og derefter vil jeg hoppe i seng. Når jeg lige har hørt denne sang en gang eller 10. Er blevet helt vild med den!

19. maj 2009

100 fantastiske steder..

Efter arbejde i dag smuttede jeg en tur ind til århus. Ledte efter den fantastiske blå blazer fra Zara som deppe har flashet, men den var udsolgt :( Øv.. Jeg fandt dog en sød hvid tunika i stedet. Jeg fandt også den sødeste koral kjole, men desværre sad den ikke optimalt på mig. I får lige billeder hvis der er andre der vil hapse den. Første billede er for at vise farven bedst.



På vej ned mod bussen gik jeg over Store Torv og Lille Torv, hvor der i disse dage er udstillet 100 billeder af fantastiske steder i verden. Virkelig virkelig smukke billeder. "100 Places to Remember Before they Disappear" hedder udstillingen, og den kan ses i Århus frem til Juli. Jeg må ind og se nærmere på dem en dag hvor jeg har tid. Specielt ét billede fangede mig helt vildt. En enkelt havskildpadde i et blåt hav. Det var virkelig et smukt billede. Desværre kunne man ikke få det som postkort. Jeg købte dog 2 andre; Et af Maldiverne, og ét med 3 isbjørne der vandrer over isen.





Og dagens outfit var dette:

16. maj 2009

Afsked..

Det har været en meget hård og følelsesmæssig dag for mig i dag. Jeg har mistet min hund gennem 12 år. Han har været syg i længere tid, og i går besluttede mine forældre sammen med dyrlægen at han skulle aflives. Jeg fik det så at vide i dag, og jeg har stortudet rigtig mange gange i dag. Det er satme hårdt at miste sådan en lille én. Han har været min lillebror i 12 år, og jeg kommer til at savne ham ufatteligt meget :( Jeg har lavet en lille collage så I kan se hvor dejlig han var. Milo, du vil blive savnet <3

10. maj 2009

En skøn forlænget weekend!

Jeg har haft besøg af en veninde fra kbh siden torsdag aften og indtil i dag kl. 17. (En dulle fra MSS til de af jer der ved hvad det er ;) hehe) Og vi var i byen med endnu en dulle i fredags. Det var så hyggeligt! Lørdag var vi på café med 2 andre duller - også rigtig hyggeligt. Og så var det meningen at vi skulle shoppe bagefter, men efter kun 3 timers søvn var vi godt trætte og måske også en smule bagstive. Så det blev ikke til nogle køb i den omgang ;) Lørdag aften var vi så i byen igen, men kun til kl. 2. I dag har vi bare nørdet den ved hver vores com, og nu ligger jeg i min seng under min dyne og vil snart lægge mig til at sove, efter en hård med skøn weekend!

Jeg har dog lidt jeg kan vise :D Har nemlig modtaget min top fra Dorothy Perkins! Den er super blød og fin, men lidt stor og gennemsigtig, så jeg skal ha' købt en hudfarvet stropløs bh. Eller kan man evt tage den ud over en stram sort trøje? Jeg må prøve mig frem..



5. maj 2009

Personlig shopper for...

... min mutti :D

Vi tilbragte nogle (mange) minutter i h&m i Bruuns Galleri her i eftermiddag, og målet var at finde noget nyt tøj til min mor. Hun er kørt fast i jeans og ensfarvede t-shirts og langærmede, så vi skulle finde noget med mere spræl i. Og det fandt vi :D Og hvor så hun bare godt ud! (Det gør hun alligevel altid, men hun strålede i det nye tøj) Og det er vist ikke sidste gang jeg leger hendes personlige shopper. Hun synes jeg er så dygtig til at finde smart tøj (tak mor <3) så hun vil meget gerne have hjælp fra mig. Det er dejligt :) Min mor er min bedste veninde, og jeg vil altid gerne hjælpe hende. Som tak for hjælpen betalte hun min nye kjole og top :D Så igen; TAK mutti <3 Lidt billeder fra dagen:



Og så faldt jeg lige over dette spørgeskema på en anden blog, så det kan jeg da udfylde mens jeg venter på at Paradise Hotel starter :p

Du hedder:
Camilla

Kælenavn:
Milla, Tut, Smukke

Sang, som du sørger til når du er ked:
Imogen Heap - Hide and Seek

Afhængig af:
Debatten (MSS), Pepsi max, mine venner/inder og familie

Hvad tror folk om dig?
At jeg er en uskyldig lille engel ? :p

Passer det?
Nix.. hehe..

Hvad får du oftest komplimenter for?
Mine øjne :)

Hvad siger du for at imponere folk?
Hmm... Det ved jeg sku ikke lige?

Hvordan kan man imponere dig?
Ved at gøre noget virkelig gavmildt, være sød og være sjov. Og lave mad :p

Griner du nogle gange når du er alene?
Ja da :D Elsker at grine. Også alene.

Hvad står der i den sidste SMS du fik?
"Har lige sendt den igen :) Okay det lyder perfekt :)"

Hvor bor du?
Tæt ved Århus.

Trives du der?
Ja i Århus.. Derfor jeg gerne vil flytte derind! :) Flytter aldrig fra århusområdet!

Ejer du et par converse?
Jeps. Ét par røde. Fik dem i gave af min far, men de passer ikke rigtig til resten af min stil så de er kun brugt få gange.

Sprut, cider, vin eller øl?
Sprut og cider! Cult Shaker. Mmmh ;)

Bliver du nogensinde for fuld?
Ork ja. Faktisk ca. én gang om ugen :p

Hvilket mobilabbonement har du?
Telmore

Er du allergisk overfor noget?
Frisk ananas..

Har du haft sex i dag?
Nej desværre ikke ;)

Hvordan tager du telefonen?
Hvis det er privat nummer: "Det' Camilla". Hvis det er én jeg kender: "Halløøøøj" eller "Harj!"

Hvem ringede du til sidst?
Min læge i morges.

Antal timers søvn i nat:
Ca. 6½.. zzz

Sov du alene?
Ja.

Plejer du at komme til tiden?
Ja, og gerne lidt før.

Hvornår har du det bedst?
Sammen med familie eller venner. Dér er jeg i mit es og snakker som et vandfald når jeg er godt tilpas :p

Hvornår blev du sidst fotograferet?
I dag da min mutti og jeg prøvede tøj i h&m :p

Hvordan har du det lige nu?
Dejligt! Har fået ryddet op og været i bad, og om lidt kommer der Paradise Hotel :D OG har haft en skøn eftermiddag med mutti <3

Hvilke(n) farve(r) er stærkest repræsenteret i dit klædeskab:
Sort, grå, koral, pink, blå, pudder, hvid.

Hvad synes du om dine fødder?
De er små, men faktisk okay pæne.

Hvad savner du?
Én til at holde om mig og få mig til at føle mig tryg..

Havde du en god aften i går?
Jeps!

Favoritdrik om morgenen:
Drikker først noget når jeg kommer på arbejdet, og det er oftest vand. Men juice eller is kold mælk er også godt.

Barberer du ben?
Ja når jeg skal have bare ben, eller i byen ;)

Hvornår plejer du at gå i seng?
Omkring kl. 22-23 stykker. Med mindre der liiige er noget spændende i tv.

Er du genert?
Jah, lige til at starte med. Men det går hurtigt over.

Dyrker du sport?
Nej, men jeg går til spinning og træner i et fitness center (har ik været afsted længe, men nu skal jeg snart i gang igen!!)

Tror du på kærlighed ved første blik?
Nej, men jeg tror på øjeblikkelig tiltrækning og god kemi ved første blik.

Har du nogensinde kastet op offentligt?
Ja *flov* ved et busstoppested :p var heldigvis alene!!

Hvad ville du gøre hvis du var dreng for en dag?
Jeg ville finde ud af hvad fyre egentligt snakker om når de er alene ;)

Er du tilfreds med dit liv?
Ja :)

Er du forkælet?

Nogengange..

Hvad skal du i morgen?
Arbejde 8-16:30 og ind og bytte en kjole + sende en kjole retur til h&m :p

Hvad er det værste du ved?
At miste én. Lugten af opkast. Edderkopper. Der er mange ting..

Hvor mange penge snolder du væk på en uge?
Ingen idé..

Hvilken kendis synes du er et godt forbillede?
Øøøøh.... ?

Hvad længes du efter?
Igen, én der holder om mig og af mig..

Hvilke hårprodukter bruger du?
Shampoo og nogengange hårlak.. Så lidt hårprodukter som muligt.

Hvad er det fineste du er blevet foræret?
Fineste. Det må være min perlekæde og tilhørende perleøreringe fra min mormor!

En speciel dato?
26. juni.. min fødselsdag :P

Hvor gammel er du?
22 år gammel..

Er du vild med nogen lige nu?
Jah, lidt :)

Du samler på:
Kjoler, neglelakker, hårbøjler..

Grønne eller røde æbler:
Grønne! Eller meget lækre saftige søde røde :p

Hvem ringer du til når du er vred/ked?
Oftest min moar *genert*

Kan du lide golf?
Naaa..

Hvornår stod du op i dag?
Kl 6:30..

Har du sovet i din egen seng i nat?
Jep..

Har du strømper på nu?
Nope. Ligger under dynen :D

Er det okay at græde?
Selvfølgelig er det okay!

Hvornår græd du sidst?
Hmm.. det ved jeg ikke faktisk. Nok til en serie jeg så :p

Hvad ville du gøre hvis du vandt en million?
Købe en fed lejlighed eller et hus, forære nogle penge til min familie, og tage ud og rejse med nogle venner :)

Bruger du briller eller kontaktlinser?
Nej..

Synes du det er vigtigt at gå i mærkevaretøj?
Overhovedet ikke. Det er ikke mærket der betyder noget, men om man kan lide sådan som tøjet ser ud.

Hvornår står du op i weekenden?
Kommer an på om jeg har været i byen dagen før. Hvis jeg ikke har været i byen er det nok ved 10 tiden oftest.

Er du piercet nogen steder?
Ja. I tungen.

Vil du giftes?
Ja da :D

Vil du have børn?
Helt bestemt!

Solbader du ofte?
Når vejret er til det gør jeg..

Er du god til at lave mad?
Jeg har da fået en masse komplimenter :D

Har du flyskræk?
Nej, jeg elsker at flyve!

Hvor smidig er du?
Haha, ikke specielt smidig :p men er da heller ikke stiv som et bræt.

Er du musikalsk?
Ja lidt. Har gået til kor, så kan da ramme tonerne, og har gehør så jeg kan spille lidt klaver :)

Hvad drikker du når du er tørstig?
Vand eller pepsi max.

Hvad er din favorit-is?
Ben&Jerry's Phish Food eller Zapp isen.

Tror du på liv efter døden?
Jeg tror lidt på genfødsel.

Kan du lide sushi?
Ja!! :D

Hvad spiser du helst når du ser film?
Snoller :p

Bor dine forældre sammen?
Nej.

Har du tandlægeskræk?
Ikke efter jeg er stoppet ved skoletandlægen og startet hos en ny - nu gør det ikke ondt at få lavet huller mere :)

Er du et morgen- eller aftenmenneske?
Aftenmenneske!

Hvad farve er dine øjne?
Grøn-grå-brune..

Har du nogensinde grædt dig i søvn?
Ja det har jeg da..

Bider du negle?
Nej, jeg passer godt på dem :)

Hvor ofte motionerer du?
Ikke ret meget for tiden. Men normalt 2-3 gange om ugen.

Hvilken sang har du hørt sidst:

James Blunt - Carry you home

Håber I er her endnu :p

3. maj 2009

Min dag..


Min dag i billeder. 7 timer i Botanisk have, og en stille og rolig bytur med de bedste venner i verden <3 perfekt dag!

Godnat derude i blogland!