26. jul. 2011

N.Y. Skyline på skabet..

Photobucket

Forleden fik jeg en idé, og i går udførte jeg det så :) Jeg har længe været træt af at kunne kigge på "rodet" inde i mit vitrine skab, så jeg har gået og tænkt over hvordan jeg kunne skjule det på en pæn måde. Jeg havde først tænkt på noget tapet på indersiden, men forleden fik jeg så den idé at male derpå. Så nu pynter NY skyline (malet med helt alm. sort akrylmaling) derpå. I dag satte jeg så sort folie på de øvrige 2 rækker, og overvejer om der skal sort folie i de nederste ruder også. De nederste ruder er dog allerede slørret glas hvorimod de andre var alm. glas.

Jeg undskylder de grynede billeder, men håber I kan få et indtryk af hvordan det ser ud alligevel :)

Photobucket

21. jul. 2011

New hair!


Eller dvs. jeg har faktisk kun fået farvet bundfarve, men har fået rigtig mange kommentarer om at det er blevet lyst på det seneste. Og jeps, solen har også bleget det meget. Selv frisøren kommenterede det i dag, men hun synes også det var pænt :) Jeg er også glad for det .. det er sommerligt :D Billedet viser ikke heeelt farven, for det er en smule mere rødligt i virkeligheden, men det giver en idé om det. Og så ville jeg sådan set også bare lige sende et smil ud til alle jer dejlige læsere :) I er guld! God weekend når I kommer så langt. Jeg skal selv på arbejde i morgen, og så til sommerfest med vennerne.. Lørdag står den på mors 50 års og mosters 40 års fødselsdag, så der bliver gang i den i weekenden!

19. jul. 2011

Ugens madplan

Photobucket

Jeg skal til og have flere grøntsager og færre hurtige kulhydrater til aftensmad. Jeg er typen der godt kan lide at lave lækker mad, også selvom det kun er til mig selv. Det er sjældent at jeg nøjes med en rugbrødsmad eller andet nemt, men selvfølgelig sker det nogengange. I dag sad jeg og kiggede efter inspiration til ugens mad, og kom frem til 2 lækre retter. Jeg laver så dobbelt portion både i dag og torsdag, og så spiser jeg rester i morgen og fredag :)

I dag skal jeg have kyllingegryde med kylling, broccoli, vandkastanier, grøn karrypasta (hvis jeg kan lide det ;)), kokusmælk, lidt madlavningsfløde og nok også lidt løg. Og så spiser jeg en banan og måske lidt nektarin. Glæder mig til at smage det! På torsdag laver jeg grønne asparges pakket ind i kyllingefilet og kalkunbacon, som så skal overhældes med en blanding af æg, hytteost og kvark og i ovnen. Det kan vist kun blive godt!

Og bare rolig, jeg bruger ikke alle 3 bakker kylling ;) Men der var tilbud..

18. jul. 2011

Depend cracked neglelak



For noget tid siden fik jeg tilsendt nogle neglelakker fra Depend fra Star PR, og jeg fik testet den sorte noget tid efter. Jeg tænkte at jeg lige ville dele min erfaring med lakken :) Jeg var lidt skeptisk da jeg først skulle prøve den. Man starter med at lægge en alm. neglelak i den farve man nu ønsker (jeg lagde selv en lys brun Depend lak), lader den tørre, og så lægger man krakelerings lakken i den farve man ønsker ovenpå sin "grund-lak". I løbet af meget kort tid får man en super fed effekt på neglene! Så jeg kan i hvert fald anbefale denne type negelak. Det er lidt sjovere end altid bare ensfarvet neglelak :)



Og så opdagede jeg lige at der er kommet nye sommerlige lakker der også har den fede krakelerings effekt. Dem skal jeg vist liiige ind og kigge efter ;)

5. jul. 2011

My festival style

Nu er der mange der lige er vendt hjem fra Roskilde Festival, men ikke mig :) Jeg venter til Skanderborg Festival. Har aldrig været på Roskilde, da jeg frygter det er lidt for stort til min smag. Meeen jeg må da indrømme at jeg var lidt misundelig på dem der var afsted. Bortset fra lørdag var der jo helt godt vejr!


Festival 1
Når jeg skal på Skanderborg vil jeg medbringe lette kjoler og cardigans og tørklæder til når det bliver køligt. Ovenstående kunne jeg godt tænke mig at slå kløerne i (klik på billedet for mere info) og tage med på festival. Jeg fandt dog nogle kjoler med snor i taljen på tilbud i h&m, så dem snuppede jeg med hjem. Hvad med jer, var I afsted på Skive Festival (jeg var der i 08, 09 og sidste år, men sprang over i år) eller Roskilde, eller skal I på andre festivaller i år?

3. jul. 2011

Hjemmelavede fondant lagkager :D

Tusind tak for jeres fødselsdagshilsner! Det varmede :D

Pyha.. sikke en weekend. Har valgt at holde dobbelt fødselsdag. I går var hele min fars familie på besøg, og i dag er det min mors families tur. Så jeg har faktisk stået i køkkenet hver aften siden onsdag for at forberede lagkager og boller hertil. Jeg sprang ud i at lave lagkager overtrukket med fondant for første gang nogensinde. Den første lagkage var med købebunde (den lave af dem) og den vi skal have i dag er med hjemmebagte bunde :D Begge lagkager er med hindbærmousse og baileymousse (SUPER lækker i øvrigt!!). Den lave var overtrukket med smørcreme og den høje er overtrukket med chokoladesmørcreme inden der kom fondant på. Pynten er også lavet med (farvet) fondant. I går troede min onkel at kagen var købt ved en bager, så det må siges at være en succes ;) Jeg glæder mig til at gæsterne skal se kage nr. 2 i dag, og ikke mindst smage den.


Photobucket

Nu vil jeg gå ud og trille boller og gøre klar til gæsterne kommer. Håber I alle nyder weekenden :D