11. aug. 2009

Det er tid...

... til at lægge kortene på bordet. Jeg har i løbet af de seneste uger undladt at skrive noget om vægten. Og det er der jo en ret simpel grund til. Jeg har nemlig taget på. Og det er ikke bare 100 eller 200 g. Da jeg stod på vægten i morges sagde den 82,4...... 82,4! Jeg vidste godt at den var steget, men jeg blev alligevel lidt chokeret over at se tallet. Og jeg forstår det virkelig ikke. Jeg forstår ikke at jeg kan tage 4 kg på på så få uger, for jeg sidder jo ikke ligefrem og æder chips og drikker cola i store mængder! Jeg synes jeg spiser nogenlunde sundt og varieret. Men min krop mener åbenbart noget andet.

Jeg har i løbet af de seneste år stille og roligt taget på igen, og det irriterer mig at jeg har så nemt ved at tage på. Der skal virkelig ikke ret meget til før min vægt stiger, og min eneste forklaring må være dét med at kroppen prøver at komme tilbage til den vægt jeg var på da jeg vejede mest (86 kg) ... Men det skal den bare ikke have lov til!

Det hele ramlede lidt her til aften. Jeg har været sund i dag, spist grøntsager og selvom jeg havde en enormt stor lyst til nachos og andet usundt, lod jeg være. Indtil jeg kom i tanke om den pose lakrids jeg havde i skoletasken (min gruppe havde vundet en konkurrence i skolen. Vi fik et gavekort til vores bogshop, hvor man også kan få slik. Og det brugte vi pengene på. Flot.) .. Så jeg hapsede posen og gik i gang med at spise. Da der var ca. 3 stykker tilbage fik jeg simpelthen den største kvalme, og stoppede selvfølgelig. Jeg besluttede mig for at gå i bad for at tænke på noget andet, men da jeg kom ud på badeværelset slog det klik for mig, og i næste øjeblik sad jeg med hovedet over toilettet og med 2 fingre i halsen.. Jeg nåede heldigvis at stoppe mig selv. "Hvad fanden laver jeg????" .. (Det skal lige siges at jeg aldrig har gjort noget lignende før. Har altid været imod sådan noget!)

Da jeg stod inde i badet strømmede tankerne igennem mit hovede. Hvorfor kan jeg ikke holde mig fra søde sager? Hvorfor tager jeg på så let? .. og her trillede tårene virkelig. Ikke fordi jeg har ondt af mig selv, for det har jeg ikke. Det er der jo ingen grund til. Jeg er selv skyld i at jeg har taget på. Nej.. tårene kom fordi jeg er sur på mig selv - hvordan kunne jeg lade det her ske (igen)?

Men det nytter jo ikke noget at være sur på mig selv.. det kommer der jo intet godt ud af. Fra nu af kan det kun gå én vej, og det er ned (vægtmæssigt altså)! Det er tid til at få min krop og min selvtillid tilbage, for lige nu er der alt for meget krop og alt for lidt selvtillid.

Jeg undskylder det lange - og lidt rodede - indlæg. Havde bare virkelig brug for at få skrevet det her ned.

11 kommentarer:

  1. Sikke en omgang... Jeg kender alt for godt den skuffelse og vrede over en selv, når jeg har 'syndet'. Jeg synes, det er super-modigt af dig at skrive det her på bloggen - også det om de to fingre i halsen. Nu kan det nemlig kun gå en vej, og det er ned (i vægt). Så jeg hepper på dig!

    /Mette

    SvarSlet
  2. Åh hvor er det flot at du tør skrive det Milla!
    jeg ved præsic hvordan du har det!, har selv taget mig i det samme flere gange!!

    Kys :-*

    SvarSlet
  3. Tak for støtten, Mette :) Det betyder meget. Og ja, det er også ret grænseoverskridende at være så åben om det her på bloggen, men det hjælper mig mentalt at gøre det, og så hjælper det også når I giver mig støtte. Så tak igen :)

    SvarSlet
  4. Wow sikke et ærligt indlæg! Jeg kan godt det med sukkeret der er svært at holde sig fra. Men det er fordi sukkeret gør en afhængig - vi er simpelthen afhængige af det skidt!

    SvarSlet
  5. Jeanett: Ja vi er nemlig så. Det er virkelig skræmmende - og sindssygt svært at komme af med afhængigheden igen :S

    SvarSlet
  6. Rigtigt flot indlæg Milla! :)

    Måske det ville hjælpe hvis du under hvert indlæg skrev dagens vægt på? På den måde ville du måske føle dig mere motiveret og tvunget til at gøre noget ved det.

    SvarSlet
  7. Anonym: Mange tak :) .. Det er faktisk en ret god idé. Det vil jeg overveje at gøre!

    SvarSlet
  8. Kære Milla

    Modigt indlæg, og det er netop grunden til, at jeg er blevet hængende her og klikker ind på din blog hver dag...i håb om at du engang imellem kommer med disse modige, personlige og hudløst ærlige indlæg. For det er præcis dér jeg synes din styrke ligger. Blogskribenter der tør være sårbare og vise forskellige sider af sig selv er mine absolutte favoritter.

    Stor respekt for at du ser din situation i øjnene, erkender det sort på hvidt og nu vil ændre det.
    Det var flot du ikke gennemførte stuntet med fingrene i halsen. Det kan nok hurtigt blive en forkert bane at komme ind på.

    Jeg er selv i fuld gang med at tabe mig. Tro mig, det bliver nemmere efter lidt tid, og faktisk var jeg personligt HELT ude af cravings efter fedt og sukker efter 1 måneds tid. Og det er SÅ lækkert at føle at kroppen er sund igen.
    Forresten så vil jeg også anbefale, at du bare en gang om ugen skriver din vægt ned - og evt. også din mad (offentligt eller ej), for det giver bare et helt andet overblik PLUS at man ser sit indtag i øjnene.

    Der er lyse tider forude :)

    Pøj pøj!
    Hilsen Rikke (Miljia fra Jubii debatten)

    SvarSlet
  9. Hej Milla,
    Hvor er du modig at du sådan tør skrive din historie på din blog. Har du overvejet at gå til lægen, og få en henvisning til en diætist?
    Jeg har selv gået til diætist, og det var en kæmpe hjælp.

    SvarSlet
  10. Rikke: Jeg fik helt tårer i øjnene da jeg læste din kommentar :blush: Tusind tak for det. Jeg har jo tidligere tabt mig 20 kg, og jeg ved at jeg kan. Jeg skal bare lige finde styrken til det igen :) .. Du skal også have held og lykke med dit vægttab, og jeg glæder mig til at det er mig der kan sige at jeg ikke længere har sukker/fedt cravings.

    Julie: Jeg har tidligere været medlem på slankedoktor.dk hvor jeg var tilknyttet en diætist, så jeg har værktøjer'ne til at tabe mig. Mangler bare lige gejsten. Men efter dette indlæg og de efterfølgende kommentarer fra jer må jeg sige at den er der :D

    SvarSlet