30. sep. 2012

Home sweet home!

Vi kom hjem til Århus i morges kl. 6 efter en meget lang tur. Jeg fik nemlig "fornøjelsen" af en slem gang madforgiftning i går aftes :( Så jeg er først lige ved at være ovenpå igen. Jeg glæder mig til at dele oplevelser og billeder med jer derfra, men nu vil jeg lige over sygdommen først :) Håber I har det godt!

20. sep. 2012

Fine kjoler!

Photobucket

Jeg har igen været en tur inde på Trendsales og lure lidt på lækre sager. Især nu hvor jeg skal på ferie, kunne jeg snildt bruge de ovenstående items!

Så er der kun 2 dage til jeg rejser til Tunesien! :D Jeg har VIRkelig meget rejsefeber. I dag tog jeg mig selv i at sidde og tegne en lille krusedulle af kæresten og jeg i min kalender ;) Jeg lagde et billede på instagram hvis I har lyst til at se det (@millastarglitter). Jeg har fået lavet pakkeliste, og kan se at temperaturen dernede er omkring 35 grader. Puha, godt jeg har shorts og kjoler! Størstedelen af tiden kommer jeg dog nok til at tilbringe i bikini ;)

Jeg glæder mig til at vise jer en masse billeder dernede fra når jeg kommer hjem! :D Ha' det godt så længe!

Indlægget er sponsoreret af Trendsales.dk

16. sep. 2012

Outfit!

Photobucket 

 Forleden hoppede jeg i en lidt ældre, stribet Asos kjole. Tror også den skal med på ferie på lørdag, for den er bare så behagelig at have på. Udenfor røg der en h&m cardigan og mit Style Snob tørklæde på. Men det er vist ved at være slut med at bruge cardigan som jakke :/

Jeg håber I alle har haft en skøn søndag :) Jeg stod selv op kl. 8, var til Stepfit kl. 11, fik gjort lejligheden ren efterfølgende, og har lige bagt endnu en gang paleo brownies til en flok søde damer der kommer på besøg i morgen. Om lidt kommer kæresten, og så kan jeg vist godt slappe af og nyde resten af søndagen :)

15. sep. 2012

Paleo brownie!



En tung og lækker brownie uden sukker, uden mel og uden smør? Det var lige netop hvad jeg bagte i går, og jeg siger jer den er god! Måske endda endnu bedre i dag hvor den har stået i køleskabet natten over :D Jeg skal have resterne med ud til min mor og hendes mand i aften, og så må vi se hvad de siger til den ;) Kæresten bemærkede i går at den smager en smule af marcipan, og det skyldes nok at der er mandelmel deri :) Han kan normalt ikke lide marcipan, men han kunne godt lide denne kage.

Jeg har tidligere skrevet lidt om Paleo, og jeg vil opfordre jer til at læse lidt om det :) Det er virkelig spændende.

Opskriften var cirka den samme som denne. Jeg glemte dog at putte kanel i, og tilføjede så lidt hakket mørk chokolade til dejen lige inden jeg hældte den i et fad og kom den i ovnen :)

11. sep. 2012

Gallakjoler!

Photobucket

Som nogle måske har bemærket er der begyndt at komme nogle indlæg der linker til sider på Trendsales :) Det er fordi jeg har indgået et blogger-samarbejde med dem, og det kommer heldigvis også mine læsere til gode i form af konkurrencer. Jeg skal bare skrive et par indlæg om måneden om deres side :) Denne gang handler det om Gallakjoler. Så jeg har samlet lidt fine kjoler derinde fra. Links er under billedet :)

Jeg ved ikke med jer, men jeg begynder ret tidligt at kigge efter nytårskjoler, og jeg kunne vildt godt tænke mig at komme til sådan en ægte galla nytårsaften..

Indlægget er sponsoreret af Trendsales.dk

10. sep. 2012

Lune klæder

Knit

Sommeren går på hæld, og det betyder varmere tøj.. Jeg er ret vild med simple outfits hvori der indgår lækre striktrøjer, så jeg har fundet lidt forskellige her ovenover. Klik på linket under billeder for mere info om dem :)

Billedet herunder har jeg fundet på Stockholm Streetstyle. Elsker den side! Der er altid så fine billeder og god inspiration derinde :)
  Photobucket

6. sep. 2012

Outfits!

Photobucket 

 De sidste par dage har jeg haft disse outfits på på arbejde :) Det hele er fra h&m. Skjorten er rigtig lækker og blød, men desværre syet lidt skævt, så knapperne trækker ligesom til den ene side. Ærgerligt. Det er i øvrigt en ældre sag som jeg bare ikke rigtig har fået brugt da den sad for stramt tidligere :)

Så er det snart fredag igen! Skønt! :D Hvad skal I bruge weekenden på? Jeg skal selv til en venindes fødselsdag lørdag, så der får den nok ikke for lidt med alkohol og dans ;) Godt jeg skal træne lørdag også..

5. sep. 2012

Turen går til...

 Hammamet, Tunesien

Så fik kæresten og jeg endelig bestilt vores første rejse sammen! :D Om 17 dage går turen til Hammamet, Tunesien. Hold nu op hvor jeg glæder mig til en uges afslapning!

Er der nogle af jer der har været der og evt. har nogle gode tips? Vi skal egentligt ikke ud og opleve det helt vilde - planen med turen er ren afslapning ved pool og strand, og bare nyde hinandens selskab uden telefoner, computere og tv :D Men derfor kunne det da være rart nok at se lidt af Tunesien alligevel..

30. aug. 2012

Vinderen af Trendsales Giveaway...

... blev Caroline! Jeg brugte random.org til at trække vinderen, og det blev altså kommentar nr. 4 :D Tillykke! Hvis du lige skriver din mail og dit Trendsales brugernavn her i kommentarfeltet skal jeg sørge for at du får din præmie :)

Nu er det snart weekend! Det bliver skønt :D I morgen skulle vejret blive herligt, så kæresten og jeg har planlagt en dejlig cykeltur hvor vi snupper et tæppe og et spil backgammon med. Glæder mig allerede - selvom jeg tror det bliver hårdt at cykle når hele kroppen er MEGA øm efter Stram Op i går ;)

28. aug. 2012

Lidt om mad!

På det seneste er jeg blevet spurgt af nogle læsere om jeg ikke kunne tænke mig at skrive nogle flere indlæg om kost og motion, og jo! Det vil jeg da helt sikkert :) De 2 ting er jo nogle af mine største interesser, og jeg bruger enormt meget tid på selv at læse om kost og motion. Så her kommer det første af en række indlæg om de emner.

Når man, som jeg, gerne vil tabe sig, er det første man kigger på ofte hvad man putter i munden. Jeg har altid læst rigtig meget om kost, og interesserer mig enormt meget for det, så jeg ved efterhånden hvad der er godt og hvad der er skidt at spise (og det ved de fleste jo også, det er bare lige det dér med at få gjort noget ved det ;)) Jeg er især begyndt at læse meget om det der hedder Paleo, eller stenalderkost. Det går i bund og grund ud på at man ikke spiser forarbejdet mad, såsom korn, mel osv. I kan evt. læse mere om princippet her :)

Nå, men jeg synes jo det er enormt spændende, især fordi jeg har en kammerat som har tabt sig virkelig meget ved at spise efter de principper. Så jeg har indkorporeret det lidt i min hverdagskost. Men kun til dels, for jeg spiser stadig rugbrød, sødemidler og mælkeprodukter.

Jeg kan komme med et eksempel på hvordan min mad kunne se ud på en dag hvor jeg selv sørger for alle måltiderne (f.eks. i en weekend):
  Photobucket

Morgen: Skyr med lidt müsli/havregryn og frugt.
Mellemmåltider (formiddag og eftermiddag): Grøntsager, frugt, frugtstænger eller mandler
Frokost: Rugbrød med pålæg (kyllingepålæg, makrel, avocado, hytteost eller lignende) og grøntsager til
Aften: Kød (oftest fisk eller kylling) og grøntsager. Indimellem rugbrød hvis jeg bare har fået kød og grønt på arbejdet

Det er nemt at planlægge dagens måltider i weekenderne, men lidt sværere når man skal på arbejde. Vi har morgen og frokost buffet, men så må man prøve at vælge de sunde ting som grøntsager og kød. Det bliver nemmere med tiden skal det lige siges ;)

Jeg har fundet ud af at min mave slet ikke kan med hvedemel mere. Den har simpelthen vænnet sig til at jeg spiser groft, og når jeg så får pasta eller hvidt brød, så bliver jeg oppustet og får ondt i maven. Så det holder jeg mig stort set fra nu :) Det skal dog siges at jeg ikke er fanatisk på nogen måde, og hvis jeg spiser ude eller er til middag hos andre, så spiser jeg gerne ting jeg ikke spiser til hverdag. Det skal ikke være surt at lave en livsstilsomlægning, og man skal tillade sig selv lidt usundt indimellem.

En sidste ting jeg vil sige er: Husk at spise! Kroppen har brug for næring, og hvis man vil tabe sig må man ikke bare stoppe med at spise. Kroppen vil tro at der er sultestrejke, og så vil den gøre hvad den kan for at holde på fedtet. Så sørg for at bevæg jer og spis masser af sunde ting! :)

Det var alt for denne gang. Det blev også lidt langt kan jeg se ;) Håber I overlever! God tirsdag aften allesammen!